Gunnar Berg: Eclatements
Erik Kaltoft, klaver
Dacapo CD 8.226524 - bestil cd'en HER
Producer: Erik Kaltoft
Teknik: Claus Byrith
Covertekst: Jens Rossel

Om udgivelsen
Det var Gunnar Berg (1909-1989), der for alvor introducerede den serielle musik i Danmark. Han var den første danske komponist, der deltog i de berømte sommerkurser i Darmstadt, og mødet med komponister som Honegger, Messiaen og Stockhausen bekræftede ham i opgøret med sine forgængeres klassiske musikopfattelse. Denne cd præsenterer Gunnar Bergs værk Eclatements, et perfekt eksempel på hans atonale musik, som er både farverig, kompleks og fuld af eksplosiv energi. Det lykkedes aldrig Berg at færdiggøre sit værk, som her præsenteres for første gang på cd. 

Anmeldelser
Glædeligt genhør med en af dansk musiks mindre kendte modernister.
Af Jan Jacoby
Skønt han havde indflydelsesrige forkæmpere, forblev Gunnar Berg en fremmed i dansk musikliv.

Som kompromisløs modernist med åndelige rødder i det Centraleuropa, hvor han tilbragte en stor del af sit liv, mødte han større forståelse i udlandet; og i sine sidste år vendte han tilbage til Schweiz, hvor han var født, og hvor han døde i 1989, 80 år gammel.

Komplekse gitterstrukturer
Klaveret står centralt i hans produktion, og med ’Éclatements’ slog han i 1954 et brød op, som han aldrig fik bagt færdigt: et strengt struktureret materiale kortlagt gennem 15 satser. Ved hans død manglede endnu to.

I deres abstrakte kompleksitet kan ’Éclatements’ lede tankerne til den 20 år yngre Karlheinz Stockhausens ’Klavierstücke’: Det handler ikke om motiver og rytmer, men om enkelte toner, ekstremt differentierede i højde, længde og styrke og sammensat, så hver sats får sin særlige tekstur. Musikken har ingen hastighed. Den er som komplekse gitterstrukturer, der drejer sig og ses fra stadigt ny vinkler.

Fascinerende lytning
De første otte stykker fra 1954-60 er så splintrede som noget samtidigt værk af Stockhausen eller Boulez og har et umiskendeligt æstetisk slægtskab med komponistens fascinerende abstrakte tuschtegninger, som ledsageheftet gengiver et udvalg af.

I de øvrige, til dels meget længere, der alle er fra 1987-88, finder tonerne sammen i noget, man kunne kalde bevægelser, og giver musikken et rundere, mere skulpteret præg.

Det er krævende, men fascinerende lytning og en kraftpræstation af Erik Kaltoft, som har uropført hen ved halvdelen af stykkerne. 
Politiken, 17. oktober 2007

Udbrud i udbud
Af Søren H. Schauser
Modernismen lever ikke længere. I dag skal alt være så pænt, så genialt, så romantisk. For eksempel køber mange unge komponister en computer og vælger først den ene lyd, så den anden lyd, så den tredje… Sådan gjorde en modernist som Gunnar Berg ikke: Han satte sig nogle faste rammer i form af tal og formler og lod dem vælge lydene. Resultatet er gennemført demokratisk. Tonerne afbryder, modsiger, dementerer hele tiden hinanden – her har alle klaverets tangenter lige ret. Og da komponisten sjældent selv har valgt dem i almindelig forstand, er han ikke vigtigere end lytteren. Kort sagt: Erik Kaltofts suveræne fortolkninger af de 13 satser ved navn »Éclatements« fra årene 1954 til 1987 bliver aldrig folkemusik. Men de bærer vidnesbyrd om musikhistoriens mest spændende epoke og står som sæsonens skæveste perle og mest velkomne stykker antijulemusik. 
Berlingske Tidende, 3. december 2007

Eksplosioner i sort og hvidt 
Af Ole Straarup
En ener og enspænder i det 20. århundredes moderne dansk musik var komponisten Gunnar Berg (1909-1989). Hans musik var vanskelig at forstå og savnede den umiddelbarhed, man dog med mellemrum kan opleve hos hans jævnaldrende kolleger.
I de senere år er det dog lykkedes at få udsendt en del af hans værker på pladeselskabet "danacord", bl.a. en række indspilninger med hustruen Béatrice Berg. Og for nogle dage siden kom pianisten Erik Kaltofts indspilning af "Éclatements" så på gaden.

Gunnar Berg arbejdede på "Éclatements" (eksplosioner) i mere end 30 år. Helt færdigt blev det aldrig, men bl.a. takket være Erik Kaltofts initiativ blev 13 satser færdige. Kaltoft stod for den samlede opførelse i 1990 og har nu færdiggjort sin indspilning – et ualmindeligt krævende arbejde.

I Gunnar Bergs klavermusik er melodi og puls tilsyneladende fraværende. Til gengæld er der, for næsten hver eneste tone eller akkord, omhyggelige dynamiske og spillemæssige anvisninger. I hænderne på en pianist af Erik Kaltofts kaliber bliver musikken levende på en anden måde end den traditionelt metriske. Meditativ og suggererende er den på samme tid, og tager man sig tiden, er der store og specielle oplevelser at hente. I booklet'en til indspilningen er aftrykt nogle grafiske blade af Gunnar Berg, som faktisk kan være en form for visuel guide til det musikalske univers. Århus Stiftstidende - Alt om Århus 

It never sounds like the dry 12-tone style
By David Toub
I’d never heard of the Swiss Danish composer Gunnar Berg until this album, but I’m glad I encountered this work. Berg (no relation to Alban), who died in 1989, was a serialist who was part of the Darmstadt scene with Messiaen, Boulez, Stockhausen and others. The 72-minute, unfinished piano work Éclatements is an interesting group of 13 serialist movements and performed exquisitely by Erik Kaltoft.

What I find fascinating about this work, which is given its recording premiere via this CD, is that it never sounds like the dry 12-tone style that is sometimes associated with the Darmstadt school. I suspect that characterization isn’t fair; Feldman, Ligeti and other nonserialist composers certainly attended Darmstadt. In any case, this set of pieces is quite a find. They’re short, pithy movements that are at times dead serious, at times comical, and always engaging. I don’t sense much in the way of the influence of Boulez or Stockhausen in this long collection. Rather, there seems to be an individual voice at work, one who understood how to use rows melodically and expressively. About my only complaint with the CD is the often dry acoustics/engineering. The liner notes are useful, and the CD has motivated me to learn more about this composer.
Sequenxa21 21. november 2007 

Seismografiske målinger af vort utæmmelige følelsesliv 
Af Valdemar Lønsted
Gunnar Berg - født i 1909, død i 1989 - er en sjælden fugl i dansk musikliv. En komponist med et begivenhedsrigt liv uden for Danmark. Berg opvoksede i Schweiz med en svensk mor og dansk far, kom til København i 1921, skiftede ophold mellem Danmark, Schweiz og Frankrig de følgende år, oplevede Salzburg Festspillene på tæt hold i 1930’erne, blev optaget på musikkonservatoriet i København i 1936, altså som 27-årig, forlod det hurtigt igen. Fik klaverundervisning af Herman D. Koppel og Elisabeth Jürgens og begyndte at komponere. Under 2. Verdenskrig var Gunnar Berg aktiv i modstandsbevægelsen, og gennemførte en turné til Røde Kors-lejrene i august 1945, hvor han spillede de store komponister og et værk af sig selv.

I 1948 slog han sig ned i Paris for at studere hos Arthur Honegger og Olivier Messiaen og fik hele den modernismens indtog optaget i sit system - mens livet gik sin vante gang i lille Danmark. Gunnar Berg kom til at skrive seriel musik - videreudviklingen af 12-tonemusikken. Og i 1958 flyttede Gunnar Berg atter til Danmark og skabte med sin kone et usædvanligt kultursted i Lindved Gl. Skole mellem Horsens og Juelsminde. Nogle år efter Beatrice Bergs død, flyttede Gunnar Berg tilbage til Schweiz, det land der havde modtaget hans musik med størst åbenhed, og han døde i Bern 25. august 1989.

Bergs samlede værk er omfangsrigt, men han var i særlig grad klaverkomponist. Og et af de store soloværker hedder Éclatements - eksplosioner - 15 satser komponeret mellem 1954 og 87. Berg gik i stå undervejs, men blev opmuntret til at forsætte af pianisten Erik Kaltoft. Og nu kan Kaltoft præsentere en kraftpræstation af rang, nemlig den samlede indspilning af Éclatements.

Det er ikke musik til aftenkaffen, derimod musik til refleksion og fordybelse i rolige, koncentrerede stunder. Men samtidig fremstår disse eksplosioner som seismografiske målinger af vort utæmmelige følelsesliv  - i Erik Kaltofts spændstige og ildfulde gengivelse.
Pladeforum, DR P2, 18. november 2007

Andre kommentarer
Jeg har lyttet til Kaltofts Eclatements med stor fornøjelse, og føler mig allerede meget beslægtet med Gunnar Bergs musik.
Jacob Anderskov, komponist og pianist (25.4.2009)